Om Kastrup Bygningssnedkeri


Kastrup Bygningssnedkeri ApS - eller bare Kastrup Byg - er et dansk-ejet håndværksfirma beliggende på Amager.

Firmaet har adskillige år på bagen og har endvidere haft de samme ejere de sidste 10 år. I den tid har vi varetaget stort set enhver tænkelig opgave inden for tømrer- og snedkerfaget.

Kastrup Byg indehaves af Peter Teusch og Claus Jørgensen, der begge naturligt tager del i det daglige arbejde. Herudover beskæftiger firmaet 10 medarbejdere. Til større opgaver har vi samarbejdsaftaler med underleverandører og kan derfor påtage os opgaver i så godt som enhver størrelsesorden. Dette viser vi jævnligt, når vi som hovedentreprenør løser mere komplekse opgaver til vores kunders store tilfredshed.

Det er ingen hemmelighed, at der i håndværksbranchen er hård konkurrence firmaerne imellem. I de sidste år er der endda også kommet øget konkurrence fra østeuropæiske håndværkere. Vores holdning har altid været, at vi vil udføre vores arbejde så godt, at vores kunder (eller deres venner og bekendte) ringer til os som det første, når der skal bruges en håndværker. Når vi leverer arbejde i den kvalitet, kan vi ikke samtidig være de billigste på markedet, men det har vi det fint med. Penge er nemlig ikke alt. Vores kunder sætter eksempelvis pris på, at vi udover at levere et godt og solidt stykke kvalitetsarbejde holder vores aftaler, er færdige til den aftalte tid og rydder op efter os selv, når opgaven er udført. Kort sagt lever vi op til den tillid, som vores kunder viser os ved at benytte sig af os. Vi kommer naturligvis altid gerne forbi nye eller eksisterende kunder til en snak om en potentiel opgave, der skal udføres - gratis og uforpligtende.

På de følgende sider beskriver vi lidt mere detaljeret nogle af de opgaver, vi udfører. Mangler du håndværkere til en opgave, der ikke er beskrevet her på siden, eller vil du bare gerne høre mere om, hvad vi kan tilbyde, så ring eller udfyld kontaktformularen til venstre.
   « TILBAGE
FREM »    


NYHEDSBREV

Copyright © 2009 Kastrup Bygningssnedkeri ApS | Hornevej 13, 2770 Kastrup | Tlf.: 32 50 90 22 | CVR: 30557220 | pct@kastrupbyg.dk